Mærkesager

Jeg gik ind i politik for første gang i 2017. Det gjorde jeg, fordi jeg tror på, at vi kan gøre tingene bedre i vores sundhedsvæsen - endda uden det koster samfundet ekstra. Det har vi allerede mange eksempler på rundt omkring på sygehusene. Vi skal være langt være bedre til at lære og lytte, så vi hurtigere kan implementere succesfulde tiltag på tværs af vores sundhedsvæsen. 

Hurtigere kræftudredning

Kræftpatienter og pårørende skal ikke være kastebolde i vores sundhedsvæsen.

Jo hurtigere kræftdiagnoser  stilles, jo højere er overlevelsesmulighederne. Det er dokumenteret. 

Det er  afgørende, at ens egen læge får mulighed for at henvise direkte til de nødvendige undersøgelser uden unødig ventetid og uden patienter sendes på odysseer mellem de forskellige afdelinger for at få en diagnose.

 

Samtidig skal patienternes egen læge kunne sende patienter til specielle afdelinger (Diagnostiske Centre), hvor flere forskellige specialister arbejder sammen om at udrede komplekse patienter uden forsinkede henvisninger til mange forskellige afdelinger. 

 

Disse tiltag vil forbedre diagnostikken, spare tid for patienter og personale – og derved spare ressourcer i et presset sundhedsvæsen. Det har vi allerede flere eksempler på i vores sundhedsvæsen - og det skal udbredes. 

Bedre arbejdsmiljøer

Arbejdsmiljøet er den største udfordring i vores sundhedsvæsen - for deri ligger den største ressource og det største potentiale. 

Et krav om højere løn vil ofte være et symptom på, at der er noget galt i arbejdsmiljøet, hvilket også har været ét af sygeplejerskernes bærende argumenter i strejken. Og der er tydeligvis noget overordnet galt i sygeplejerskernes arbejdsmiljø – også ud over kvindefags-lønnen.

 

Politikerne har prioriteret øgede krav i form af kontroller og registreringer til håndtering af den voksende arbejdsmængde i sundhedsvæsenet. Til gengæld har politikerne underprioriteret vigtigheden af at sikre, at lederne i vores sundhedsvæsen kan løfte deres vigtigste opgave: at lytte og skabe de rette arbejdsmiljøer.

Mindre top down ledelse

Udvikling og innovation kan ikke topstyres. Vi skal vise mere tillid og mindre kontrol til sundhedspersonalet, som observerer og initierer mulige tiltag, der har potentiale til at forbedre patientforløb og frigøre personaleressourcer.

Med én fuldtidspolitiker og 40 fuldtidsarbejdende fritidspolitikere kommer regionsrådsformanden let i et afhængighedsforhold til sin administration. I praksis betyder det, at beslutninger vedr. sundhedsvæsenet, der burde træffes med sund fornuft, i stedet kan ende som forvaltningsskandaler. 

 

Derfor bør et mindretal i regionsrådene (præcis som i folketinget) have mulighed for at nedsætte en granskningskommission med uvildige eksperter og lægmænd, der kan vurdere komplekse sager, inden de udvikler sig til forvaltningsskandaler og vi mister tiltag, der f.eks. kan bidrage til hurtigere kræftudredning.

 

Demokratiet har godt af et ”regeringsskifte” med års mellemrum, så indspisthed og afhængigsforhold brydes.

Efter 16 års uden ”regeringsskifte” i Region Midt er det for demokratiets skyld tid til dette.